Bestil bord Bestil take away Se menukort
Gennem årene er der sået tvivl om, hvor burgeren rent faktisk opstod. De fleste forbinder med høj sandsynlighed den klassiske burger med USA, hvor den i mange år er blevet opfattet som en nationalspise. Andre tror, at burgeren blev til i Hamburg, Tyskland, hvorfra den kom med de tyske immigranter til Amerika. Og så er der dem, som er overbevist om, at burgeren er en spise opfundet i det gamle Rom for mere end tusind år siden.
Men hvor kommer burgeren egentlig fra? Det er et spørgsmål, som tusindvis af madhistorikere og burgerspisere har spurgt sig selv om. Teorierne er mange, og ældgamle opskrifter er blevet diskuteret gennem mange år. For hvad definerer egentlig en burger? Er det bøffen, bollen eller noget helt tredje?
Mange historikere har argumenteret for, at en opskrift som fremgår i Apicius – en romersk kogebog fra cirka år 300 – rent faktisk skulle være opskriften på det, vi i dag vil betegne som en hamburger. En anden teori går på, at den moderne hamburger stammer fra en tysk kødret kaldet hamburg, der kom til USA med tyske immigranter, hvorefter burgerbollerne blev tilføjet af amerikanerne.
Men for at starte med opskriften i Apicius, er det en ganske ukendt kogebog, som højst sandsynligt ikke ville være kendt den dag i dag, hvis ikke munke og lærte havde arkiveret den, efter den blev til for lidt over 1700 år siden. Ingen ved rigtigt, hvor den stammer fra. Men én ting er sikker - personen bag var veluddannet og særdeles glad for mad. Kogebogen blev skrevet på latinsk og indeholdte opskrifter på madretter til velhavende familier i det romerske rige.
Der er stor forskel på, romernes burgere, og dem vi kender i dag. Opskriften indeholder eksempelvis hvidvin og nødder – noget som nok ville få de fleste burgerelskere til at spærre øjnene op og nok mere er rettet mod personer med hang til gourmet.
Heldigvis er der dog én ting, som ikke har ændret sig. Bøffen skulle være af hakket oksekød, og den skulle være saftig. Det eneste, der mangler, er burgerbollen. Derudover er der ingen konkrete beviser på, at burgeren opstod i Rom. Men det kunne sagtens være. Til gængæld må italienernes bud på retten ikke have været særlig populær, siden opskriften blev glemt og opbevaret i støvede biblioteker.
En anden ret, som vil kunne karakteriseres som en hamburger, er hamburgsteaken fra Hamburg i Tyskland. Teorien går på, at retten skulle være medbragt af de tyske immigranter og sejlere, der kom til New York og Boston i 1700-tallet. På de lokale restauranter skulle de gentagende gange have efterspurgt spisen, hvilket efterhånden fik kokkene og ejerne til at give efter. Men selvom det lyder muligt, er intet blevet bekræftet.
Man ved dog, at opskrifter på hamburgsteaken begyndte at dukke op i engelske kogebøger omkring 1870’erne. En af de tidligste opskrifter kommer fra Mrs. Lincoln’s Boston Cookbook, som blev publiceret i 1884. Her bankes oksesteaken, til den er mør, hvorefter man tilføjer smør og løg, mens kødet steges og tilsmages med salt og peber. Selvom ingredienserne i store træk er de samme, er der dog en stor forskel. Kødet er banket - ikke hakket. At hamburgeren skulle komme fra Hamburg i Tyskland kunne derfor ligne en myte. I hvert fald ved første øjekast.
Et kritisk tidspunkt i hamburgerens historie er nemlig tilkomsten af kødhakkemaskinen. Den blev populær i slutningen af 1800-tallet, hvor den blev en del af husmødrenes arsenal i hjemmets køkken. Besværet ved at hakke kød blev mindre, og flere begyndte at bruge metoden i deres madlavning. Pludselig så man flere og flere, der begyndte at hakke deres hamburgsteak. Og pludselig opstod den hamburgerbøf, som vi kender i dag.
På den måde kan man sige, at hamburgeren blev opfundet i USA. En anden teori går nemlig på, at hamburgsteaken blev hakket, for at kødet kunne tilberedes mere effektivt i salgsvogne og boder – eksempelvis til markeder og i forlystelsesparker. Og for at folk nemt kunne bære rundt på maden, besluttede man sig for at putte bøffen ind mellem to stykker sandwichbrød. Men hvor burgeren virkelig blev opfundet, finder vi måske aldrig ud af. En ting ved vi dog – den er elsket af mennesker overalt i verden – og især i USA, hvor den i dag opfattes som en nationalspise.
Helt sikkert er det, at man i dag finder burgeren overalt. Den franske Brioché-bolle er en af de mest populære burgerboller. Hvis man tager det i betragtning, kan man hverken sige, at burgeren er amerikansk, tysk eller noget tredje – men i stedet en sammenblanding af mange forskellige madkulturer og nationaliteter.
Hos Bone’s serverer vi ægte, amerikanske burgere baseret på opskrifter fra USA. Vi sætter en ære i at tilbyde smagen af ’The Old America’, og du kan med fordel prøve vores Big Boy-burger med saftig bøf, briochebolle og pickles enten i restauranten eller som take away.
Velkommen til Bone's Take Away.
Vælg din by herunder.
Velkommen til Restaurant Bone's.
Vælg din by herunder.