Selvom løgringe er en populær spise i USA, er det de færreste, der ved, hvor løgringe stammer fra. Sikkert er det dog, at John Mollard var en af de første, der nedskrev opskriften på løgringe i kogebogen ’The Art of Cookery Made Easy and Refined’fra 1802. Her beskrev han, hvordan man skulle skære løg i ringe, dyppe dem i mel, fløde og parmesanost for dernæst at friturestege dem i en gryde ved høj varme. Opskriften var derfor en smule anderledes fra den, vi kender i dag.
Løgringenes oprindelse
Den første opskrift på nutidens løgringe blev i 1933 publiceret i The New York Times i en reklame omkring stegning af grøntsager. Annoncen instruerede læseren i at skære løg i skiver, dyppe dem i mælk og mel og dernæst friturestege dem i olie. Samtidig siges det også, at det var en restaurantkæde, der i 1920’erne var de første til at lave løgringe. Det var dog først op igennem 1960’erne, at løgringene rigtig vandt frem – både nationalt i USA såvel som internationalt.
Nationaldag for løgringe
Man kan næppe være i tvivl om, at amerikanerne elsker deres løgringe. En ting er, at man kan finde løgringene på næsten enhver menu i USA. En anden er, at den 22. juni betegnes som ’National Onion Rings Day’ af amerikanerne. På denne dag indtages løgringe i store mængder både i hjemmet, på restauranter og barer rundt omkring i landet. Om så det er i bagt eller stegt form.
Løgringe som tilbehør
Hos Bone’s sætter vi pris på et par lækre løgringe som tilbehør til vores burgere eller spareribs. Vores løg skæres i ringe, hvorefter de dyppes i en blanding af krydderier, der lader løgets naturlige sødme skinne igennem. Dernæst steges de gyldne og saltes få sekunder efter, de har forladt frituren. Løgringe er prikken over i’et, når middags- eller aftensmaden skal være ægte amerikansk.