Thanksgiving er blandt de største højtider i USA, og ud over taksigelse står den på kalkun og football i store mængder. Få forklaringen på hvorfor man holder Thanksgiving, hvad spiser man til Thanksgiving og kom med på besøg hos den dansk-amerikanske familie Veilleux, der åbner deres hjem i Randers for alle naboerne på villavejen når der er Thanksgiving.
Mange tænker sikkert: ”hvad er Thanksgiving?” Den store amerikanske helligdag er nemlig ikke, som mange andre amerikanske traditioner blevet udbredt til resten af verden. Men i USA er Thanksgiving sammen med jul den største helligdag.
Helligdagen, der fejres den fjerde torsdag i november, er oprindeligt en høstfest. Da der i år 1621, blev fejret det, der menes at være den første Thanksgiving i USA, var det en høstfest, hvor de britiske kolonister takkede gud for en vellykket høst. Men med til fejringen var der også 90 indfødte amerikanere fra Wampoanoag-stammen, der blev takket for at have givet kolonisterne mad og hjulpet dem med at overleve den sidste vinter.
Til en klassisk Thanksgiving menu spiller den fyldte kalkun hovedrollen. Dertil spiser amerikanerne en række side-dishes, der ofte vil variere fra familie til familie. Men tranebærkompot, sweet potatoes, og græskartærte er ofte en del af Thanksgiving-middagen.
Og ellers er Bone's altid klar til at hjælpe med en lækker autentisk amerikansk menu til Thanksgiving på https://www.bones.dk/take-away/. Amerikanerne elsker kyllingevinger - og Buffalo Wings er måske den mest populære variant, og så passer den perfekt, når du skal se NFL til Thanksgiving - https://www.bones.dk/buffalo-hotwings/. Allerede før den første Thanksgiving i år 1621, havde Christopher Columbus bragt de første grise med til Amerika. Det er grobunden til det, der siden er blevet en All-American klassiker – Spareribs. Hos Bone's elsker vi BBQ-sparibs, og vi har den absolut bedste opskrift til vores ribs – læs mere om dem her: https://www.bones.dk/klassiske-amerikanske-spareribs/
Hos den dansk-amerikanske familie, familien Veilleux, sværger de, som de fleste amerikanere, til kalkun til Thanksgiving. Deres hjem forener begge kulturer i en varmhjertet åbenhed, danskamerikanske gloser og vægtningen af familietraditioner.
Thanksgiving i Randers
På en solbeskinnet bakketop i Randers bor en helt særlig familie. En håndfuld børn leger fornøjet med hinanden på en rolig vej flankeret af store murermestervillaer, der ligger side om side. I nummer 27 bor familien Veilleux. Far Chris, mor Kristine og teenage-sønnen Luke. Storebroren Jakob er på high school i USA. En destination, som ikke er helt tilfældigt valgt.
For seks år siden pakkede de kufferten med tyve års familieminder fra Californien og drog over Atlanten til lille Danmark. Kristine er danskfødt, og Chris er amerikaner. De valgte at skifte de varmere himmelstrøg ud med en tilværelse tættere på Kristines familie. Trods deres forskellige baggrunde og med en tilværelse i Danmark formår de at holde de amerikanske traditioner i hævd.
Ude i haven flyver en amerikansk fodbold igennem luften. Græsstrå stryger op fra plænen, idet Luke sætter i fart for at gribe den brune, ovale læderbold, som hans far netop har sendt afsted. Begge sprudler af forventningens glæde. Det er Thanksgiving. For at vække appetitten til aftenens store Thanksgiving-menu er det en tradition, at familien spiller bold i haven. Det er bare én af mange skikke, som er vigtig at holde fast i for familien Veilleux. For dem handler Thanksgiving om store mængder mad og det hyggelige samvær i familiens skød.
Hvad er Thanksgiving?
Thanksgiving er en ærkeamerikansk tradition. Chris fortæller, at modsat mange andre amerikanske traditioner er højtiden nemmere at overføre til danske rammer. Thanksgiving bliver fejret på mange forskellige måder i USA, og højtiden varierer fra stat, kultur og religion. Det er en anledning, som amerikanerne bruger til at værdsætte det, de har opnået. Hvor man tidligere brugte Thanksgiving til at vise taknemmelighed over for det daglige brød, bruger man i dag traditionen til at værdsætte familien.
”Det er en rigtig hyggedag, hvor vi er sammen. For de fleste amerikanere er det en oplevelse, hvor der ikke er pres på, som der er op til jul. Det handler ikke om gaver. Under Thanksgiving handler det egentlig bare om at være sammen. Spise, snakke og se football,” forklarer Chris.
Det gælder for hele USA. Ligesom den klassiske Thanksgiving-turkey - kalkunen - alle steder er fast inventar på middagsbordet, ledsaget af sweet potatoes - kartofler, bagt med skumfiduser på toppen. Chris fortæller, at de såkaldte side dishes, man får under Thanksgiving-middagen varierer alt efter, hvor i USA man befinder sig.
På villavejen i Randers har det været helt naturligt for familien Veilleux at overføre traditioner fra tidligere generationer til middagsbordet, som i dagens anledning er dækket op med en ekstra tallerken. I USA er det skik at gøre plads til en uventet gæst under Thanksgiving.
”Hvis du kender en, der ikke har et sted at fejre Thanksgiving, så come on over. Come over to our house,” fortæller Chris.
Et åbent hjem
Den massive trædør til familiens hus bliver åbnet. Intet formelt bank. Her går man bare ind. Far, mor og børn fra nabolaget træder ind til duften af amerikanske retter. Naboerne bliver modtaget med varme kram og finder hurtigt vej til samtalekøkkenet. Mændene arbejder sammen om anretningen af maden, mens kvinderne sludrer.
Naboerne har kendt familien Veilleux lige fra, da de flyttede ind på vejen. De fremhæver, at den danskamerikanske familie var et frisk pust, og at deres åbne mentalitet har skabt mere fællesskab på villavejen, som de nu kalder for amerikanskklingende North Street.
”Det var en øjenåbner, at vi var landet i et nyt land. Det har i hvert fald taget tre år, før vi rigtig fik banket naboskabet op på vejen. I USA ville man fluks have løbet over med kager, sagt hej og budt velkommen til. I Danmark er tingene lidt mere formelle,” fortæller Kristine.
Generationer med traditioner
Chris vil gerne videreføre de familietraditioner, han er vokset op med. Et 50 år gammelt skærebræt bliver år efter år fundet frem, når kalkunen skal skæres for. Ridserne i det lysebrune egetræ vidner da også om, at der er blevet parteret mange kalkuner i årenes løb lige netop her. Også borddækningen afspejler levn fra tidligere generationer. Her ligger et skinnende sølvtøj, som har fundet vej til Thanksgiving-bordet i mange årrækker.
”Når det handler om familietraditioner, behøver tingene ikke at være det sidste nye,” siger Kristine, og når Chris hvert år skal forberede Thanksgiving-middagen er mormorens opskriftbog med masser af Thanksgiving-opskrifter desuden fast inventar i køkkenet.
”Traditionerne minder mig om, hvor jeg kommer fra,” forklarer Chris og fortæller om mormorens ’green rice’. En ret, som ganske enkelt består af ris, spinat og æg. Ikke udpræget spændende blandt alle de mange lækkerier på Thanksgiving-menuen. Men fordi mormoren lavede den og troligt medbragte den år efter år, træder den tydeligt frem i Chris’ erindring.
”Jeg tror, det var det eneste tidspunkt, vi spiste grøntsager dengang,” griner han. Og til Chris’ store glæde udviste hans to sønner begejstring for retten sidste år. ”Så må jeg jo have gjort et eller andet rigtigt,” konstaterer en stolt far med et glimt i øjet.
Taknemmelighed over fællesskabet
Inden familien sætter sig til bords, fortæller Chris, at man i hans familie plejede at bede bordbøn før højtidelige måltider. I dag dyrker familien ikke religion på samme måde. De bruger anledningen til at værdsætte hinanden.
”Thank you for the food we are about to receive and thank you for making it possible to be with family and friends. And thanks to the family looking after Jakob in the USA,” siger Chris.
Alle kigger hinanden i øjnene og så ned på det madfyldte bord. Stolene bliver trukket ud, og alle sætter sig i taknemmelighed over at være her. Sammen.
Under middagen bliver der fortalt små anekdoter fra USA, som ledsages af hjertelige grin over de gode minder. Vinglassene klirrer, mens ordstrømmen konstant veksler mellem amerikansk og dansk.
Efter et velindtaget måltid af kødretter og kartofler finder en traditionel græskartærte vej til bordet, og i bedste amerikanske stil bliver en flødeskums spray fundet frem til at toppe tærten med. Skålene bliver hurtigt slikket rene. For inden længe venter en amerikansk fodboldkamp i fjernsynet. NFL og Thanksgiving er nemlig noget, der for mange amerikanere hænger uløseligt sammen.
Selskabet trækker ind i hjemmets store, brune lædersofa. Et af familiens eneste amerikanske møbler, som de har fundet plads til i de lidt mindre danske rammer. På fladskærmen fremtoner levende billeder af atletiske mænd, der hamrer mod hinanden i en vigtig dyst om point og prestige. Fra sofaen lyder ellevilde tilråb. På fulde maver nyder familie og venner samværet med hinanden. Det er netop det, Thanksgiving handler om. I hele USA, men også på denne rolige villavej i Randers.
Velkommen til Bone's Take Away.
Vælg din by herunder.
Velkommen til Restaurant Bone's.
Vælg din by herunder.